Koncerter i juni

Hvis kalenderen bilder dig ind, at du kun skal til festivaler her i juni, er det et held, at vi på Lappland intet har imod at brække det ned for dig. Måske du både havde glemt amerikansk primalenergi, lappalandsk nabohygge, samt lektion i overlegen kirkelighed? Fortvivl ikke, der er sørget for, at din juni nok skal blive tilpasset forpustende travl. Læs bare med her:


Pile (US)

Drone, onsdag den 3. juni, gratis

pile-band-photo-1Mød Pile: Exploding in Sound-foldens vildeste og arrigste medlem. Piles nyeste udgivelse ’You’re Better Than This’ har fået hoveder til at rotere og høstede ros som eksempelvis Perfomer, der skriver: ’An exceptionally strong release, with high degrees of primal energy, complex rhythmic detail, boldly aggressive and thoughtful lyrics and startling contrasts throughout’. Fuldstændig uset og hurtigt flyende ind fra højre opfangede vi pludselig, at de skulle spille på Drone den 3. juni. Primal energi siger du? Ja tak. Nå ja, og ekstra bonus: det er gratis.

__________________________________________________

La Dispute (US) + Two Inch Austronaut (US)

Beta2300, lørdag den 6. juni, entre: 125 + gebyr

twoinchastronaut-900x55711 år i samme band og hjemsted i Michigan. Ikke umiddelbart opskriften på succes men ikke desto mindre er det omstændighederne for post-hardcore rockerne La Dispute. Balancen mellem aggression og inderlighed er mestret til noget nær perfektion og udføres med en finesse, der klinger ganske enestående. De hiver landsmændene i Two Inch Austronaut med sig til denne Europa-tour. Maryland-trioen, som sidste år udgav ’Foulbrood’, har fået opmærksomhed grundet deres evne til at skrive velarrangerede rock med kælne detaljer. To slammere for ens pris er vist en no brainer. Og et heads up herfra, så melder koncerten snart udsolgt, så det er med at få billetter, mens tiden stadig er.

__________________________________________________

Infuse Huddle + Tears + Hong Kong Ladyboys

Lappland+Subsuburban kontoret ved Kødboderne 18, lørdag den 13. juni (kl 15-20), entré 40 kroner.

posterDenne lørdag har vi på Lappland sammen med vores naboer i pladeselskabet Subsuburban inviteret til koncertdag i solen. For solen skinner den 13. juni. Derfor sætter vi gear op til tre shows ude i gyden foran vores kontor og har inviteret tre bands vi synes er vilde lige nu. Infuse Huddle gør sig i usnerpet post-grunge med med høj selvironi-faktor. Tears fra Aarhus spiller gloomy 80’er indie og er helt top notch. Bandet udspringer fra og deler medlemmer med Tilebreaker, Pleasure, Yung og flere endnu. Hong Kong Ladyboys er gutter fra Gooms. Mere ved vi ikke. Surprise-faktoren er høj.

NB: koncerterne er fra klokken 15-20

Læs mere her:

https://www.facebook.com/events/751295981650116/

__________________________________________________

Endless Summer: Moon City Boys (SE) + Less Win + Palace Winter (AU/DK) + Halazan Bazar & TKth (DK/FR) m.fl

Koncertkirken, Blågårdsplads, lørdag den. 13. juni, entré: 50/70 kr

endlessDenne lørdag byder også på mini festival i Koncertkirken på Blågårdsplads, når en række danske og udenlandske eksperimenterende rockbands rykker ind. Moon City Boys fra Sverige er darlings her på Lappland, og ingen må snyde sig selv for at opleve dem, når de lukker festen lørdag aften sammen med Less Win. Læs mere om arrangementet her: https://www.facebook.com/events/511117459042012/


Jenny Hval + Circuit Des Yeux

Voxhall, Aarhus, torsdag d. 25. juni, entré: 140 kr. 

Forfatter, lydinstallatør, men nok mest af alt musikartist. Norske Jenny Hval har et jalousivækkende imponerende CV, der med al sin beundringsværdige arrogance står i skarp kontrast til hendes intimt underspillede værker i sig selv. Hvis Hval med al sin solitære charme forstår at frembringe samme næsten visualitetsmagi fra sin seneste albumudgivelse Apocalypse, Girl og ind på scenen i aarhusianske Voxhall, stoler jeg på, at både rutinen og talentet nok skal agere velgødet grojord. Betragt det som et opladende asyl af de omringende festivaler.

/Lappland 

Billedet øverst er af Moon City Boys 

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s