Gorgeous Bully

10501970_896099223761796_739342497067540463_nDe fleste af os kender ham ganske udmærket; tidsrøveren. Banditten uden ansigt som har gjort det til sit allerfornemste erhverv at fratage dig værdigfulde sekunder, dage og år. Så hvordan holder man ham på afstand? Prøv en omgang Gorgeous Bully. Lappland har prøvet, og der er bevist effekt.

 

For mig at se har Manchester stadig fat i den lange ende, hvilket kvarteten Gorgeous Bully bliver mit vidne på. Genremæssigt et stedkast eller sytten fra den klassiske ‘Madchester’-lyd har gruppen fundet sig til rette i smørhullet mellem folkens tilgængelige guitarmelodier og post-punkens krasende produktion. Tænk 2011 Real Estate i halv tempo. Tidsforståelsen her hverken løber eller skynder sig.

Det fængende ved Gorgeous Bully er, at de netop lader til at have fundet frem til opskriften på, hvordan noget kan være repetitivt samt langtrukken, uden det føles smerteligt og langsommeligt. Melodien løber – i bedste ‘hund efter hale’-scenarium – i ring om sig selv, og inden du ved af det, er du selv en tur med i rundkredsen med trampende fødder og et skævt smil på læben.

I bedste dandere-stil anbefaler jeg Gorgeous Bully på en diset sommeraften, hvor selskabet er godt og rødvinen i lange baner. Har vi egentlig travlt? Næ. Nogle gange giver det mening at gøre hold og måske slentre lidt i cirkler om sig selv. Gorgeous Bully har fattet det, nu mangler vi bare resten af os. Lyt og/eller snup seneste udgivelse ‘Dumb Ideals’ gratis nedenfor:

/Kim Ambrosius

 

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s