Nyheder og ting

seanPå falderebet inden sommerens festivaler runder vi af med lidt nyheder. Alle tiders smerte-charmør Sean Nicholas Savage har en ny smagsprøve ude, postgrunge bandet Weed har fået hjælp til en ny kølig video og det danske båndlabel Infinite Waves er klar med deres anden vinyludgivelse – tilbagelænet poptechno fra Assembler.

 

Canadiske Sean Nicholas Savage ramte hele følelsesregisteret, da han i fjord udgav poppladen Bermuda Waterfall. Den lange blege fyr tog smørtyk r’n’b med al dens funky bas og storladne synth og gjorde kunsten efter med mere sparsomme produktionsmetoder, der gav en forførende DIY-kant. Til september er han klar med opfølgeren Other Death igen på Arbutus Records. Forleden lod Sean Nicholas Savage en single slippe fra pladen, sangen Casablanca, som kan høres herunder. Stilen er den samme, med viskende falsetvokal og instant melo-groove.

For et par måneder siden udgav Vancouver bandet Weed deres andet album Running Back. Et indadvendt, til tider sortsynet album med vægge af støj og små fuzzpop bjergtinder her og der. Nü Sensae’s Andrea Lukic har lavet en video til nummeret Never Leave. Om videoen fortæller Weed’s Will Anderson:

‘From what I can tell, evil forces are at work, nobody is who they seem to be, and everybody winds up miserable. Kind of like real life.’ 

Se den herunder.

Det københavnske minilabel Infinte Waves har i sin relativ korte levetid udgivet et væld af smalle eksperimenterende udgivelser indenfor et spændingsfelt af ambient, lo-fi, pop, noise, drone og alternativ rock på bånd – og nu også på LP.

Infinite Waves’ anden vinyludgivelse Quantum Paths of Desire kommer fra danske Claus Haxholm under navnet Assembler. Under aliasset har Claus Haxholm allerede et par udgivelser bag sig med en form for techno som fællesnævner.

Det nye album Quantum Paths of Desire er mestendels en vanvittig popplade med afsæt i løse og humørsyge 80’er og 90’er referende synth- og trommelyde. Nummeret SCHIZO – EXSTATIC I/O er umiddelbart fængende og tyder på plade, der kunne blive en af årets bedste fra den elektroniske kant.

_____________________________________________
Troels W Thomsen

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s