Koncerter i september

luzMens de sidste solstråler forsvinder bag regntunge skyer, og hverdagens cirkulære realiteter indfinder sig, har vi en dejlig nyhed at dele. Det bliver det vildeste koncertefterår i mands minde! Massive mængder live-musik venter, og allerede i september ser det heftigt ud. Tjek vores guide til prominente og savnede udenlandske gæster og labre danske delikatesser ud. Uhh-la-la.

Flux & Festugen: Lee Gamble + Container + Mischa Pavlovski + Cathaya

Amfiscenen ved Musikhuset, torsdag den 3. septemper, entré: 0 kr.

Når vendingen Aarhus Festuge flygtigt passerer min opmærksomhed, får jeg mestendels tankerne i retningen af ti TV2-coverbands i overkanten og for mange mennesker i natbusserne. Dog sjældent særlig meget at tage til. I år er en undtagelse, da festugearrangørerne har overladt en enkelt af ugens aftener i hænderne på Flux. I værste festugeånd – og tak for det – præsenterer de noget så ufolkeligt som sonisk avantgarde-house og afpillet mørketechno. Allerstærkest må jeg anbefale Lee Gamble, som utvivlsomt vil bevise, at festugen er mere end Steffen Brandts udbrændte yngel på hvert caféhjørne.

_______________________________________________________

Ujazz: FIRE! Orhchestra, The Wild Mans Band, Illdjin, m.fl.

Atlas, fredag den 4. september, entré: 200 kr + gebyr 

Indrømmet er jeg ikke den største hverken jazzentusiast eller –kender. Alligevel er det svært for mig, uanset manglende specifik genrefaglighed, ikke at anbefale når et så fuldstændig overlegent levende og på alle måder bevidsthedsudvidende liveband som FIRE! Orchestra besøger Atlas i byen Aarhus. Endda uden at du skal betale dig fra det. Denne gang støvsuger det svenske orkester tyve mand med til den smilende by, og mon ikke der skal opvises i hvordan genresammensættende improvisationsmusik bør serveres. Orkestret går på som sidste akt ved dette endagsarrangement. Glem alt om anbefaling; dette er en befaling.

_______________________________________________________

Salon Pissoir: Molly + Less Win + Jenny Graf + TBA

Loerdag 5. september, Christianias boerneteater, pris 50 kr.

Less-WinSalon Pissoir er tilbage med et staerkt line-up efter lang sommerferie.
Less Win behoever snart ingen introduktion. Staerkere og staerkere vokser de sig med live-saxofon som seneste tilfoejelse til deres lyd. De har snart nyt materiale ude.
Molly har, siden udgivelsen af debutalbummet, faaet banket deres navn godt og grundigt ind i folks hoveder med lovpriste koncerter paa stribe.
Har man hang til rockmusik, betaler det sig at moede op paa boerneteatret.
Amerikanske Jenny Graf spiller desuden ogsaa.

_______________________________________________________

Parquet Courts (US) + Future Punx (US)

Pumpehuset, torsdag den 10. september, entré: 190 kr. + gebyr

45fcb295Kært barn har mange navne, og i dette tilfælde tæller summen to. Parquet Courts/Parkay Quarts har været aldeles produktive siden første udgivelse i 2011 og sidste år bød på hele to fuldlængder, der kom så hurtigt efter hinanden, at man knap nok havde lært at udtale det nye alias. Når de gæster København bliver det med det oprindelige navn og i selskab med vennerne fra Future Punx. Flabet attitude og en hulens masse gode melodier er med garanti pakket ned og taget med til vores landsdel, og hvis det bliver bare snerten af det, som rygtet går på derude, bliver det ualmindelig godt.

_______________________________________________________

Aarhus DIY Takeover: Tile Breaker + Tears + Blod

Spillestedet Stengade, lørdag den 12. september, entré: 50/60 kr
Stengade_Tears.mv.4At tingene går ned i Aarhus er ved at rodfæste sig i rockinteresserede kredse. Især hvis man er til den del af rockmusikken, hvor initiativ og integritet er essentielle. Et voksende, muterende kludetæppe af musikere, der sætter egne shows op, optager og indspiller selv, gøder Aarhus med tiltrængt vækstfremmer. Som i et glad spil Twister har hver af disse musikere lemmerne involveret i utallige bands og projekter. Kendte og ukendte ansigter mødes i kælderlokaler og skruer al mulig musik sammen med et fælles DIY afsæt. Tre af de mest spændende bands lige, Tile Breaker, Tears og Blod, gæster denne aften København, nærmere betegnet Spillestedet Stengade. En kort intro: Tile Breaker, anført af Anders Thode (Cola Freaks, Snaredrum, Emenkaya, Orange Monks), spiller emotionel langsomrock i blå nuancer, mens Tears spiller new wave powerpop med synth underlag og fandenivoldskhed. Blod hedder det sidste band, og de gør i dronet melodiøs postpunk. Opsummering: Lad vær at gå glip af denne aften på Stengade!

_______________________________________________________

Kevin Morby (US) + Myreskær (DK)

Musikcaféen Huset KBH, onsdag den 16. september, entré: 80 kr. + gebyr

QueenBee-640Det har ikke været den lade side amerikanske Kevin Morby har ligget på, og efter successer med bands som Woods og The Babies bag sig blev hans første solo-udspil debutpladen ’Harlem River’ fra 2013. Morby har fat i de helt store inspirationskilder som Young og Dylan samtidig med, at han formår at gøre det til sit helt eget janglet folk-univers. Mest af alt vinder Morby på, at han er helt igennem suveræn live og tryllebinder både krop og sind. Danske Myreskær er support.

_______________________________________________________

Lappland præsenterer: La Luz (US) + Rat Columns (AUS) + Munnen (SE) + Moon City Boys (SE)

Spillestedet Stengade, fredag d. 25. september, entré: 100/120 kr

LappLaLuz2Denne fredag aften har vi på Lappland fået lov at præsentere fire absolut fantastiske bands fra Sverige, USA og Australien på Spillestedet Stengade.

Forvent overskudsagtige melodier, bølgende tremolo-guitar og luftig 60’er pop fra amerikanske La Luz. Kvinde-kvartetten har lige sluppet deres andet album Weirdo Shrine på Hardly Art og er i live topform efter en omfattende US tour. Rat Columns fra Australien har snuppet det bedste fra San Franciscos og Melbournes garagerock-scener og parret det med old school alternativ rock a la The Cure og The Smiths. I front står David West, der desuden har spillet i Total Control og Rank/Xeros.
Aftenens svenske forbindelse består af avantgarde postpunk bandet Munnen og den stilsikre kvartet Moon City Boys. Førstnævnte minder om Bob Hund på svampe, når de slår aparte noisepunk an. Det går lige i hofterne. Moon City Boys imponerer med knivskarp 60’er klingende guitarpop. Som utallige svenske bands gennem tiden, ved MCB præcis, hvordan man skruer solide melodier sammen, der klister sig fast ved første lyt.

https://www.facebook.com/events/1592864440998480/

_______________________________________________________

Bryggerfest

Lørdag 26. september, Aarhus (sted TBA)

brygDen Aarhusianske festival Bryggerfest fejrer 3 aars jubilaeum i maanedens sidste weekend.
Festivalen, hvis program udmaerker sig med lige dele lokal hyldest og international ambition, er i aar koncentreret om en enkelt loerdag, hvor i alt syv bands vil lukke sommeren et sted i Aarhus.
Foruden tidsrammen er et enkelt band blevet offentligtgjort, nemlig svenske Moon City Boys, som er evigt elsket paa Lappland.
Hold oeje med https://www.facebook.com/events/1437648663202550/ for yderligere informaton.
Vi toer godt love, at det vil vaere en eventuel rejse vaerd.

__________________________________________________________________

Foto top: La luz live

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s