Palmistry; en uaktuel anbefaling

10374011_760591060657806_999912053872553007_nOmstændigheder kan være af dikterende betydning i musikkens anliggende. Hør et album ti gange, og jeg vil fortælle dig hvad jeg synes. Andre gange kan man nøjes med en enkelt, hvis omstændighederne (i hånd med musikken) tillader det. Heldigvis, for Palmistry og EP’en Lil Gem, faldt det hele i hak denne onsdag aften.


Med et veludryddet måltid og en let fjer inde i affæren, blev der vanligvis gjort klar til aftenens mere rytmiske akt. Plader blev sat på. Først den ene, så nummer to, og der kom Palmistry. At aftenen nærmest fortalte sig selv, gjorde ikke denne scene mindre uvedkommende.

Lil Gem – den første deciderede udgivelse af den engelske producer, Palmistry, udgivet i efterdønningerne af forroste produktioner for blandt andre Triad God og MixPack – er en af de udgivelser, som paradeløst lader dig hengive uden nødvendig tilbagevenden. Fra første luftindsvøbte antydning af tonal elektronik var jeg bedåret. Kun én vej, gik det herfra.

Hvad der i særlig grad gør det så friktionsfrit at give sig ubekymret hen til denne EP, er udgivelsens udviklede evne til at iscenesætte hvert elements lyds særpræg og egenart. Dét, at hver lyd i sig selv er så fyldigt afrundet i alle tilfælde, får det fattige (på spor) lydbillede til at fremstå enormt behersket og fuldkommet. Netop derfor glædes jeg ved, at de forskellige melodiske temaer får lov at afløse, fremfor at supplere hinanden, i et samlet udtryk der mættes af sin egen overlegenhed. Her er tale om en kunstner, der stoler ubekymret på sine ellers få elementer.

Længere tid behøves det ikke at tage, før endnu en lille perle af pop får pludselig betydning. Beskeden udgivelse, mægtig anbefaling!


EP’en Lil Gem udkom i januar 2014 igennem Lorenzo Sennis label, Presto!?, og udgivelsens titelnummer kan lyttes til nedenfor igennem Palmistrys egen soundcloud. 

Buster,

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s