Spray Paint

Spray_Paint-2015-Alex_KachaMåske tør ingen sige det. Måske vil ingen give sig nok hen til at indse det. Men Punters on a Barge fra texanske Spray Paint er måske et af årets bedste udgivelser.

For nytilkomne skal det siges, at Spray Paint er et hårdt bekendtskab. Der er ingen belønning i enden, ingen modulering der løfter det sidste omkvæd. Der er andenstemmer, men de er der ikke for at skabe harmoni. Sangene er alle bygget op omkring gentagelse. Man forsøger at finde trøst i teksterne for endelig at blive bekræftet i, at sangene er vædet i ubehag. Et tiltalende, småkomisk ubehag. Man er aldrig sikker på, om forsanger Cory Plump er sarkastisk eller decideret misantropisk. Lidt ligesom den ven man altid hang ud med men aldrig rigtig stolede på.

Den store kunst består i, at Spray Paint lyder catchy på trods af alt det ovenstående. Punters on a Barge er bandets andet album, og i stedet for at hvile på laurbærrene eller forsøge sig med ballader eller nye tilgange, er der blevet strammet op over hele linjen. Det hele er lidt mere ubehageligt og lidt mere catchy. Tekster og musik løfter hinanden med punchlines på de helt rigtige tidspunkter og bittesmå musikalske payoffs der holder håbet i live bare for at kunne give dig fingeren med et smørret smil i slutningen af hvert nummer. I virkeligheden gør Spray Paint ikke så meget, men de gør det uden kompromis. En sætning som ”Pay your rent, mother fucker!” opsummerer pladen meget godt. Et surt, berettiget opstød over andres ladhed.

Tobias

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s