Breaker Of Horses – et soundtrack af Aske Zidore

BREAKER OF HORSES_still3_151023_credit Nanna Rebekka og PernilleEn af de mest spændende lydsider på dette års CPH:DOX er soundtracket til kunstfilmen Breaker Of Horses. En film der følger sporet fra en bronzestatue i Københavns Sydhavn til Belgiens ugerninger i Congo under koloniherredømmet. Aske Zidore har skrevet filmens 14 minutter lange soundtrack, og Jannis Noya (Choir Of Young Believers) synger. Båndselskabet Infinite Waves udgiver soundtracket, og du kan streame hele a-siden her.

I det fleste film er musikken noget, der ligger i baggrunden og ubevidst forstærker de følelser, som instruktøren vil have frem. I tilfældet med Breaker Of Horses er den ide vendt på hovedet. Halvt messende, halvt syngende til rungende industrielle toner med sfærisk kor, synthflader og imiterede hestehove fortæller Jannis Noya fra Choir Of Young Believers historien om statuen Hestebetvingeren. Hans sang er den organiske og højstemte modsætning til Aske Zidores mekaniske komposition. Til sammen et soundtrack der er bærende for filmens fortælling, og som kræver seerens fulde fokus.

Filmens synopsis er kort fortalt således:

Midt i et undseeligt boligkvarter i Københavns Sydhavn rejser sig en dramatisk bronzeskulptur af en mand i færd med at tæmme to ustyrlige heste. Filmen Breaker of Horses dykker ned i denne skulpturs materie for at følge de skjulte historier, der ligger gemt i bronzen. Det fører os både tilbage til figurens undfangelse i et antikt, græsk helteepos, til et belgisk Afrikamuseum og dybt ind i Europas koloniale fortid.  Gennem en collage af koloniale monumenter, arkivklip, animation og et musikalsk soundtrack, genbesøger Breaker of Horses historien. Filmen sporer kobberet i bronzeskulpturen ved Sydhavnen tilbage til Congo, hvor tvangsarbejde og udvinding af kobber udgjorde et af de vigtige økonomiske fundamenter for den belgiske Kong Leopolds imperium.

Breaker of Horses er lavet af Nanna Rebekka & Pernille Lystlund Matzen og har premiere torsdag den 12. november hos Normann Copenhagen (Østerbrogade 70) klokken 19.15 og vises igen på Cinemateket søndag den 15. november ligeledes klokken 19.15. Begge i forbindelse med CPH:DOX.

Infinite Waves udgiver soundtracket på bånd, og det kan købes på torsdag til premieren. Det udgives i 50 styk.

Stream lydsiden herunder og se en teaser for Breaker Of Horses.


_______________

Troels W Thomsen

Advertisements

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s