Modsætningernes mester: En snak med Eucrid Elms

Screen Shot 2015-12-11 at 12.54.12Det er nogle af de tungere gutter, der findes inspiration i i Eucrid Elms’ univers. Vi snakker sværvægtere som Thurston Moore, Nick Cave og David Lynch. En umulig opgave for de fleste, men hvor mange kommer til kort, leverer Esben Møller Hansen – manden bag Eucrid Elms – et fuldstændig personligt, indlevet og lige så kuldegysende resultat som førnævnte.

Eucrid Elms har snakket lidt med Lappland om, hvordan det er svært at slippe western-guitaren, hvornår musik bliver kedeligt, og guider dig til den helt rigtige situation for et Eucrid Elms’ lyt.

L: Kan du fortælle os og læserne lidt om, hvad – og hvem – Eucrid Elms er?

E: Jeg startede Eucrid Elms for et par år siden som et musikalsk frirum, der hele tiden kan udvide sig og gå i alle mulige retninger. Jeg har dog erkendt, at jeg har haft svært ved at slippe western-guitaren, selvom jeg ofte har haft lyst til at skrive sange med en synthesizer eller et beat som udgangspunkt. Min gode ven Michael Bjerre Jakobsen er fast mand på el-guitar, og hans lyde tilføjer et til tider drømmende og til andre tider voldsomt lag. Strange Lights-EP’en er i høj grad inspireret af især to plader, som jeg rålyttede, da jeg skrev sangene, og det er Thurston Moore’s ‘Demolished Thoughts’ og Beck’s ‘Morning Phase’. Navnet Eucrid Elms er forresten et pseudonym, der er sammensat af to karakterer, en fra Nick Cave’s dystopiske roman ‘And the Ass Saw the Angel’ og den anden fra David Lynch’s ‘Mulholland Drive’.

L: Du har tidligere udgivet ’After The Illusion’ i starten af 2014, og så ’Strange Lights’ nu; hvad er der sket med Eucrid Elms på de godt to år mellem udgivelserne?

E: ‘After the Illusion’ skrev og indspillede jeg på en meget varm sommermåned på mit værelse på Nørrebro på et lille lydkort og med en mikrofon. Det var en ret god proces, men ‘Strange Lights’ skulle være noget helt andet, og der er sket en væsentlig ændring i lydbilledet. Jeg havde lyst til at lave noget, der var gennemarbejdet og som havde en stor lyd. Derfor fik jeg min ven Anders Bach til at producere den, og han spiller også trommer, synths og andet godt på EP’en, han er sgu lidt en lydmagiker. Det har skabt en langt mere fyldig, storladen og rummelig lyd end den første EP, som er temmelig minimalistisk i lydbilledet (hvilket selvfølgelig også har sin charme).

L: For mig er meget af din musik præget af modsætninger; mørk/lys, stilhed/larm, kraft/følsomhed etc. Er det helt forkert forstået?

E: Nej, det er bestemt ikke forkert forstået! Især på ‘Strange Lights’-EP’en har jeg arbejdet meget med modsætninger både i tekst og musik. Teksten i ‘Strange Lights’ går for eksempel fra at handle om død og ligegyldighed til i sidste ende at hylde kærligheden og det oprørske i mennesket. Kontrasterne i musikken er nok tydeligst i EP’ens sidste sang ‘259’, hvor et massivt uvejr af guitarer, overstyrede synths og trommer tager over fra den følsomme vokal og den rolige guitar. Det er fedt at kaste lytteren rundt i forskellige og diametralt modsatte stemninger og lyduniverser.

L: Hvis ikke, kan du så fortælle lidt om, hvad du mener, at det giver musikken at have dette udtryk?

E: Når jeg skriver tekster, sætter jeg ofte modsætninger op over for hinanden, og de bedste tekster er dem, hvor hverken mørket eller lyset vinder. Jeg synes det at arbejde med modsætninger, giver lytteren mulighed for at finde ind til forskellige følelser i løbet af en sang og ikke bare være glad eller vred. Der opstår et rum for fortolkning, der er forskelligt fra lytter til lytter. Der er ikke noget værre end enten-eller musik, der kun udtrykker én følelse. Det er kedeligt. Livet er ikke sort/hvidt, og det bør musik heller ikke være.

L: Nu er ’Strange Lights’ kun 3 tracks lang. Kan man have lov til at håbe på noget mere indenfor en snarlig fremtid?

E: Jeg vil selvfølgelig sindssygt gerne lave et helt album på et tidspunkt, og mon ikke det kommer. Jeg ville faktisk gerne have lavet ‘Strange Lights’ til et fuldlængdealbum med en 11-12 sange, men det ville være blevet et alt for omfattende projekt, som hverken tid eller økonomi tillod. Derfor valgte vi at fokusere på de tre sange, og forhåbentlig er det overskueligt at gå til for lytterne, så folk vil have mere – det ville være skønt!

L: Lad os sige, at vi med dette interview har fanget en Eucrid Elms-førstegangslytter. Kan du guide ham/hende til den helt rigtige omstændighed, hvor vedkommende skal lytte til din musik for første gang?

Hmm, godt spørgsmål! Det er nok ikke til en forfest, hvor du skal på til fest eller på klub, at du skal sætte EP’en på. Så går festen nok ret hurtigt død, det indrømmer jeg blankt. Men sæt den på dagen efter, hvor du går en tur med tømmermænd i en park eller ligger i sengen og tænker over livet. Så kan musikken og teksterne forhåbentlig få dig til at forsvinde ind i dig selv for en stund.

L: Kom med tre gode bud på, hvad der sker i Danmark lige nu af musikalske ’dem-må-du-død-og-pine-ikke-misse’

E: Det er svært at vælge tre ting, der er så meget godt! Jeg kan ikke stå for Synd og Skams seneste plade ‘Billeder af Mesa’, et bogstavelig talt voldsomt, kontrastfyldt album, der fascinerer og irriterer på samme tid. Det lyder som et album, der er skabt i kollektiv ekstase. Man trækkes rundt i manegen fra hårdtpumpende avantgarde-r’n’b og til pludselig klassisk guitar tilsat fragmenterede, romantiske tekster med autotune-vokaler. Det er helt vildt! I en ganske anden boldgade er Kentaur, hvis gravalvorlige udtryk jeg har stor respekt for. ‘Arms of the Infinite’ er nok den danske sang, jeg har hørt flest gange i år, hvilken lyd og komposition! Ellers glæder jeg mig til at høre min guitarist Michael Bjerre Jakobsens soloprojekt, der gerne skulle komme i det nye år: Lo-fi romantisk rock med geniale melodier!

L: Vi tillader os at bladre lidt frem i tiden her til sidst. Hvad står der i Eucrid Elms’ kalender af gøremål, og hvad drømmes der om i hovedet?

E: Jeg arbejder lige nu med at få EP’en lidt ud, både den fysiske og den digitale verden. Det er en lidt tung proces for en usignet og nok lidt umoderne sangskriver som mig, men forhåbentlig kan der komme lidt hul igennem. Ellers er jeg i gang med at sammensætte et band, som nok skal spille nogle få koncerter til foråret med EP’ens sange samt lidt helt nyt og gammelt. Så arbejder jeg mest med tekster lige nu og på en masse nye skitser, der kommer i en eller anden form i det nye år. Jeg forsøger ikke at drømme så meget i hovedet og håber bare, at flere mennesker vil lytte til min musik og få glæde af den – også ude i den store verden.

Lyt til hele ‘Strange Lights’ her:

https://soundcloud.com/eucridelms/sets/strange-lights-ep

/Kim Ambrosius

Advertisements

One thought on “Modsætningernes mester: En snak med Eucrid Elms

  1. Pingback: Eucrid Elms: Strange Lights (EP) ★★★★☆☆ « GFR

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s