The Life Of Pablo; om at omfavne sin utilstrækkelighed

Skærmbillede 2016-02-23 kl. 03.21.19

Læs her hvordan musikverdenens ubesejrede ego i en modvind af mental tåge, fandt mening i at udgive årets mest generøse album:

 

 

I love my brother. I pray for his health not our entertainment.

Sådan lød det, i efterskælvingerne af en mistydet beef Wiz Khalifa og Kanye West imellem. Det bekymrede udsagn kan adresseres til Wests tidligere co-writer, Rhymefest, og når det empatiske ærinde tydeligst bekymrer sig for Wests vaklende helbred som et udtryk for den føromtalte, men senere tilbagetrukne strid, er det i sandhed nok kun en skitseret del af historien om Wests generelle, mentale tåge, der igennem hele udgivelsesforløbet af den nye plade, The Life Of Pablo, har gjort sig bekymrende synlig. Men det er netop igennem denne tåge af meningssammensmeltende, mavesure tweets og en konstant og stadig selvopløselig proces, at West med sit helbred som betaling, udgiver sit mest gennemsigtigt uforstilte og bevægende album hidtil.

Wests artistiske virke og udfoldelse kan med god mening deles op i to perioder: en periode til og med My Beautiful Dark Twisted Fantasy, samt en efterfølgende. Dette undersøgt i det henseende at nærme sig en formodentlig forklaring på mandens sjælelige ståsted. Hvad der mest af alt adskiller disse perioder, er måden hvorpå det sjældent set så høje ambitionsniveau som West besidder, kommer til udtryk, og hvilken rolle det har for fremdriften i det kunstneriske output, hvor han som ung, evnerig og lovende entydigt gjorde brug af disse ambitioner som en motor. En opslidelig én, skulle det vise sig. For hvad gør en rap-artist, der i verdens billede har opnået, hvad der er lovligt for en rap-artist at opnå, men nægter at lade sig forsumpe? Først her skifter ambitionsniveauet karakter fra at være en stødt tydeligere cementering af en verdensstjerne, til at blive et selvprovokeret pres, der lader sin kødlige futteral forvilde sig i et selvudført kryptogram af konspirationer. West har lagt sig i lænker, fordi han aldrig tillader sig selv tilfredshed. Den arrogance han udviser, som netop simulerer at være tilfreds, er blot en positur. En nødvendig konstruktion for at hjulene drejer rundt.

Den eneste årsag til at dette ambitionernes pres ikke lod sig fremhæve på Twisted Fantasy, var Wests datidige forestilling om at konstruere et værk, hvor kunstneren var iscenesat i omverdenens billede af kunstneren. Dette kunne bruges som et skjold for privatpersonen Kanye West, men forestillingen holdte ikke længere end den ene plade, før West på Yeezus lod sit publikum få et kommentarisk indblik i hvordan det som privatperson foregår at indordne sig i rollen som verdensstjerne, og frustrationerne der fostres af den medfølgende undertrykkelse.

Med dette tvivlsomme state of mind har West med en formodet stor indre spaltning, måtte forsøge opbyggelsen af endnu et lovet album, i et år hvor hans position som den entydige hip hop-hersker i den grad har været til diskussion, grundet figurer som Kendrick Lamar og Drake. West har flere gange i løbet af sidste år, samt dagene op til sin albumudgivelse, lignet en kunstner, der har været på randen af sit befindende, og dette grundet, at mennesket Kanye West nu nægter at lade sig skygge af og gemme sig bag kunstneren Kanye West. Og det er netop herfra, i sammensmeltningen af mennesket og kunstneren, samt valget om at fokusgøre sin egen betændthed, at den nye plade, The Life Of Pablos kvaliteter må forstås:

Hvor Yeezus var frustrationen i lænken, er Pablo smerten i selvsamme. Den har ikke på samme måde det kommentariske overblik, men dyrker på anden vis blotlæggelsen og den rene svie af de udslettende komplikationer ved et tvungent dobbeltliv. Alt sammen fortalt i overvejelsesfri nutid. Pablo har i modsætning til Yeezus tabt ideen om at undslippe lænkerne og det uoverkommelige artistiske ansvar, men derimod accepteret sin position i dem og lever nu i en bestandig vekslen mellem at elske og hade den, som de sammenhængende numre Father Stretch My Hands Pt. 1 og Pt. 2 netop er beviset på. Fælles for begge skæringer er, at de snurrer rundt om samme kerne: den uopnåelige forhåbning om frigørelse, men gør det ud fra hver sin divergerende lokalisering af jet set-livet. Ens for begge lokaliteter, er hvordan de ingenlunde forholder sig til kernens håbefulde desperationsudbrud, men blot, frit fra maven opsætter hvert sit sceneri af lyrisk kluntede billeder. West beviser her, sit ubetvingelige talent for at få selv de mest banale klodsetheder til at virke vedkommende for pladens tematik.

Pablo er en plade som tør leve fuldkomment ud af mavefornemmelse og hvad det må indebære af uanede afbrydelser og mutationer. Dens idé er, for så vidt muligt, med højst nøjagtighed at være en 1/1 repræsentationen på morphing-processen af de sindsforfatninger Wests to personaer (kunstneren og mennesket) bærer på. Med missionen om at fremstå så gennemsigtig og afklædt som muligt, kan konceptet for Pablo derfor umuligt tages ud af hans krop, og må naturligvis bruse evigt bevægelig rundt. Det er usikkerheden ved ikke at have en ekstern rød tråd at kunne drives af, der understreger Pablos storhed og vælde. Dette er den afpyntede dokumentation af et menneske, der på trods at lade sig frivilligt blinde, overvinder den proces, der i et år har forsøgt at tage livet af kunstneren Kanye West. Den egentlige plade slutter til og med Wolves, men det er først på 30 Hours, at vi ser overlevelsen.* En udånding i udmattelsens tilfredshed.

The Life Of Pablo er en hyldest til og for mennesket, i sin hengivne omfavnelse af dets evige utilstrækkelig- og ufuldstændighed og endeløse frygt for at præstere under evne.

“Father, this prayer is for everyone that feels they’re not good enough.

This prayer’s for everybody who feels like they’re too messed up.”

 

Buster Ask,

 

*Numrene der følger efter 30 Hours har absolut ingen relevans og stemme for den egentlige plades overordnede tematik. Ikke at anse dem som en del af albummet, skænker dermed både numrene som isolerede elementer, såvel som pladen, mere kvalitet.

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s