Tag-arkiv: Vega

Koncerter i december

lightning-bolt-19Man kunne kalde det her for decembers koncertguide. Man kunne også kalde det Lapplands ‘Sådan-undgår-du-julemuzakssindssyge-i-december’. For hvor Mariah Carey og Wham-klassiskerne muligvis slår en lille flig af din musikglæde for hver afspilning, er vores intentioner at reparere skaderne, så glæden er intakt. Det betyder både gratis in-store koncert, blødende øregange, pop-eksplosion og varme vinde af afro-rock. Der er altså langt til den 24. endnu folkens, og her er en lille liste med nogle steder, du kan søge ly fra julens lange, gennemtrængende arm. Læs resten

Koncerter i januar

AWE Cymbals 2Længe før den gregorianske kalender blev indført i norden kaldte vikingerne januar for glugmåned. Glug som i glughul, altså kighul, forstået sådan at her kunne man se ind i det nye år. På Lappland glugger vi også ind i det nye år, og vi kan lide det vi ser. På trods af måneden er notorisk koncerttør, er der veldrejet amerikansk indie og energiudladninger i 1000 watts klassen i sigte foruden glitter-synth med melankolske undertoner og verdensberygtede liveshows. Godt nytår! Læs resten

Chad VanGaalen interview

Lappland TV: We met up with Chad VanGaalen just before his concert at Ideal Bar, Copenhagen and talked about why touring sucks and what he does to kill time in the van. Chad VanGaalen shares he do’s and don’ts about touring too. We do apologies for the very non HD quality. Hugs!

Læs resten

Metz + Frontier Ruckus @ Ideal Bar, 04-03-2013

???????????????????????????????Bag et harem af lastbiler parkeret af Manowar, der samme aften gæstede Store Vega, var der kontakt af tredje grad på Ideal Bar. Det amerikanske folk-orkester Frontier Ruckus og noisepunk-bandet Metz fra Toronto lagde op til en umage koncertaften i overraskende symbiose.

Læs resten

Septembers koncerter

Efterår er lig med koncertsæson, og september ser ganske forrygende ud. Vi – på Lappland – har fundet en god håndfuld oplagte og knap så oplagte bud på månedens bedste, der med sikkerhed breder sig over et bredt spektra af genre; fra noise i nord til sort punkfolk i syd. Læs resten

The Books

The Books gæster Danmark til maj – lyt, læs og se hvorfor du burde høre denne specielle duo. 

http://player.soundcloud.com/player.swf?url=http%3A%2F%2Fapi.soundcloud.com%2Ftracks%2F510763

Verden klippes i stykker og samles på ny i det sælsomme musikunivers, hvor Nick Zammuto og Paul de Jong fører saksen, celloen og guitaren. På en grundig rundtur i det uendelige bibliotek af informationstumper verden består af, finder The Books det råmateriale de sammen med elektrofolk, singersongwriter-tradition og new age terapi-musik, klistrer deres originale og postmoderne pop sammen med.

Det er ved Gud et sært bekendtskab, men New Yorker duoen vokser på én i takt med, at de mange lag af samples, voiceovers, dialog- og melodistumper, som er The Books kendetegn, bliver bekendte for sanseapparatet.

The Books har udgivet fem albums, siden de to venner dannede bandet i 1999. Der hvor jeg for nyligt stiftede bekendtskab med The Books, var gennem albummet The Lemon of Pink (Tomlab) fra 2003.

The Lemon of Pink er et babelstårn af mennesker, der taler med hinanden og forbi hinanden, på alt fra engelsk med tyk russisk accent til grønlandsk, mens et smukt tæppe af eksperimenterende folk væves med celloen som den røde tråd. Et album der ikke minder om noget andet, jeg har hørt.

På The Books seneste album The Way Out (2010, TRL) viger celloen for mere rendyrkede elektroniske melodier belagt med samples af blandt meget andet tvivlsomme new age prædikanter, og børn der verbaliserer deres vildeste voldsfantasier. Eftersigende har The Books klippe/klistret i 4000 bånd for at finde de rette samples til The Way Out.

For at komme tættere på hvem og hvad The Books er, kan det anbefales at se interviewet med Nick Zammuto herunder, inden duoen giver koncert på Lillevega i København lørdag den 7. maj og på Atlas i Aarhus dagen efter.

http://vimeo.com/moogaloop.swf?clip_id=19999011&server=vimeo.com&show_title=1&show_byline=1&show_portrait=1&color=00ADEF&fullscreen=1&autoplay=0&loop=0

Øverst: The Books – The Lemon of Pink, The Lemon of Pink, 2003

// Troels